Om Efterlønskassen

"Efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen" har eksisteret under dette navn siden 1. april 1922. Før den tid hed den "Understøttelseskassen for Lærere ogLærerinder i Friskolen". Efterlønskassen fik samtidig med navneforandringen forbedrede tilskudsregler fra staten. Medlemmerne betalte dog stadigvæk personlige bidrag til kassen.

Den l. april 1923 var der 237 medlemmer i Efterlønskassen. I 1927 udvides efterlønskassens område, så den også kunne optage lærere fra statsunderstøttede efterskoler som medlemmer.

Fra 1948 ændres Efterlønskassens vedtægt, så pensionsvilkårene ligestilles med vilkårene for tjenestemandsansatte i folkeskolen, og dette ligestillingsprincip har været gældende siden.

Medlemmerne indbetalte fortsat en præmie, der var bestemt af deres lønindplacering og deres beskæftigelsesgrad, mens statskassen understøttede pensionsordningen.

Folketinget vedtog i juni 1969 en ny tjenestemands- og tjenestemandspensionslov. Med disse love bortfaldt forpligtelsen til at betale et årligt bidrag til pension. Pensioner fra Efterlønskassen blev helt ligestillet med tjenestemandspensionen, og derfor bortfaldt også fri- og efterskolelærernes pensionsbidrag.

Tjenestemandspensionsloven blev ændret igen i maj 1986. Med denne lov bortfaldt samordningsfradraget, (fradrag i folkepensionens grundbeløb for tjeneste-mandspensionister), der indførtes regulering af den opsatte pension, og det blev muligt at få beregnet - men ikke udbetalt - en fratrædelsesgodtgørelse. I konsekvens heraf blev Efterlønskassens vedtægt ændret i maj 1988.

Da alle lærere i fri- og efterskoler blev overenskomstansatte 1. aug. 1995, ændredes Efterlønskassens vedtægt endnu engang. Derefter kan kun de lærere og ledere, der indtil denne dato var optaget, vedblive at være medlem som en personlig ordning. I praksis betyder det, at der kun optages nye medlemmer der overføres fra en anden statsgaranteret pensionskasse, eller fra en statstjenestemandsstilling, (bl.a. folkeskolens lukkede gruppe). Pensionsreglerne er således fastsat i Efterlønskassens vedtægt godkendt i Finansministeriet 28. april 1997.

Reglerne i Efterlønskassens vedtægt følger Tjenestemandspensionsloven.

EFTERLØNSKASSENS DAGLIGE DRIFT

Efterlønskassen ledes nu af en styrelse på fire medlemmer, hvoraf et medlem udpeges af Finansministeriet. De tre andre udpegesafFrie Skolers Lærerforening, Efterskoleforeningen og Dansk Friskoleforening. De valgte medlemmer afgår skiftevis og er udpeget for en treårs periode. Styrelsen har ansvaret for Efterlønskassensdrift. Den antager en forretningsfører og det nødvendige personale til at forestå den daglige drift.

Efterlønskassens vigtigste arbejdsområder er registrering af medlemmernes optjente pensionsalder og beregningen af pensionen, når den tid kommer. På det seneste er det også en vigtig opgave at opkræve de pensionsbidrag, som indbetales for de tjenestemandslignende ansatte, der har ønsket at forblive medlemmer. Selve pensionsudbetalingerne sker direkte fra Finansministeriet, Statens Administration.

I 2010 var der ca. 2.200 aktive medlemmer af Efterlønskassen og ca. 4.900 pensionister.

HVAD INDEBÆRER ET MEDLEMSKAB AF EFTERLØNSKASSEN

Medlemmer af Efterlønskassen optjener pensionsalderår. Ved pensionering beregnes pensionen normalt på grundlag af den optjente pensionsalder og den pensionsgivende løn, d.v.s. skalatrinnet på fratrædelsestidspunktet. Der optjenes derimod ikke penge i Efterlønskassen.

Ved pensionering på grund af alder modtager medlemmet en alderspension. En normal alderspension opnås ved medlemmets 65. år. Ønsker medlemmetat lade sig pensionere inden det fyldte 65. år, kan medlemmet vælge at gå på førtidspension, dog tidligst fra det fyldte 60.år. Medlemmet er også sikret ved afsked på grund af sygdom i form af svagelighedspension, og ved tilskadekomst i tjenesten ved en tilskadekomstpension. Endelig er familien sikret ved medlemmers død i form af ægtefællepension og børnepension.