Efterlønskassens vedtægt §5.
Hvis et medlem fratræder sin stilling under Efterlønskas-
sens område, er der mulighed for at bevare tilknytning til Efter-
lønskassen i form af passivt eller aktivt hvilende medlemskab.
Det passivt hvilende medlem bevarer sine medlemsrettig-
heder, herunder retten til svagelighedspension, hvis der opstår
sygdom i hvileperioden. Der optjenes ikke pensionsalder under
et godkendt passivt hvilende medlemskab.
Hvis et passivt hvilende medlem opnår ny ansættelse i en
stilling inden for Efterlønskassens område, bliver medlemmet
atter aktivt og optjener igen pensionsalder.
Passivt hvilende medlemskab gives normalt kun i forbin-
delse med lovfæstede orlovsordninger, i forbindelse med uansøgt
afsked og i en periode med tjenestefrihed uden løn. Ansøgninger
i særlige tilfælde skal principielt godkendes af Personalestyrelsen.
Passivt hvilende medlemskab i forbindelse med uansøgt afsked
gives højst i 2 år i alt. Hvert år modtager medlemmet automatisk
henvendelse om ansøgning om passivt hvilende medlemskab.
Indbetaling af pensionsbidrag via PBS.
Skolerne kan nu fremover indbetale pensionsbidrag til Efterlønskassen via PBS betalingssystem.
Seneste reguleringsfaktor.
Tjenestemandslønninger ændres til pr.:
1. april 2011: 131,0660
INFORMATION OMKRING EFTERLØNSKASSEN
Efterlønskassens vigtigste arbejdsområder er registrering af medlemmernes optjente pensionsalder og beregningen af pensionen, når den tid kommer.
På det seneste er det også en vigtig opgave at opkræve de pensionsbidrag, som indbetales for de tjenestemandslignende ansatte, der har ønsket at forblive medlemmer.