Efterlønskassen

Senior- og fratrædelsesordninger

 

Hvis skolen finder det hensigtsmæssigt og den ansatte er indforstået
med det
, kan der indgås en aftale om en senior- eller fratrædelsesord-
ning. Aftalen skal formaliseres af skolens tillidsrepræsentant.

 

Hovedaftalen er nærmere beskrevet i Personalestyrelsens cirkulære
fra 29. aug. 2011 om senior- og fratrædelsesordninger. (Cirkulæret
indeholder også bestemmelser for medlemmer af Lærernes Pension.
(ikke omtalt her)

 

Seniorordning - nedtrapning i tid
kan aftales for ansatte, der søger om deltid. Etablering af en seniorordning
på deltid forudsætter:
a. at den ansatte er fyldt 60 år og
b. at den ansatte har været ansat i sammenlagt 10 år indenfor aftalens
    dækningsområde
c. at arbejdstiden udgør mindst 15 ugentlige timer efter nedsættelsen og
d. at overenskomsten indeholder hjemmel til deltidsansættelse.

 

Skolen kan, for ansatte, der er medlemmer af Efterlønskassen aftale,
at der fortsat optjenes pensionsalder op til den hidtidige ansættelse
mod indbetaling af 15% pensionsdækningsbidrag i forhold til nedsæt-
telsen til Efterlønskassen. .

 

Ved overgang til deltid, er der evt. mulighed for samtidig at mod-
tage efterløn eller social delpension. De nærmere regler herfor får
man ved henvendelse til A-kassen (efterløn) eller bopælskommunen
(delpension).

 

Seniorordning - aftrapning i charge (retræteordning) 
Etablering af seniorordning med retræte forudsætter:
a. at den ansatte er fyldt 55 år og
b. at den ansatte overgår til en lavere lønindplaceret stilling og
c. at den ansatte har været ansat på fuld tid i de seneste 10 år i en
    stilling med ledelsesansvar, arbejdsledelse eller i en tilsvarende
    krævende stilling med hensyn til indhold og omfang inden for
    aftalens dækningsområde.

 

Skolen kan med hensyn til pension aftale, at ansatte, der er med-
lem af Efterlønskassen bevarer retten til at få pension beregnet
efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn, hvis der indbeta-
les et pensionsdækningsbidrag på 15% af differencen mellem den
pensionsgivende løn i den hidtidige stilling og den pensionsgivende
løn i retrætestillingen.

 

Frivillig fratrædelsesordning.
En frivillig fratrædelsesordning kan aftales, hvis skolen vurde-
rer, at personalereduktioner vil blive nødvendige .

 

Aftale om en fratrædelsesordning forudsætter:
a. at den ansatte er fyldt 62 år.

 

Tilkøb af ekstraordinær pensionsalder.
En frivillig fratrædelsesordning med tillæggelse af ekstraordi-
nær pensionsalder forudsætter, at der til staten indbetales et ka-
pitalbeløb, der beregnes i henhold til Personalestyrelsens cirku-
lære af 29. aug. 2011 ((bilag 1) om betaling for senior­- og fratrædelses-
ordninger for tjenestemænd m.fl.

 

Mellem skolen og den ansatte, der er medlem af Efterlønskassen
og som opfylder ovenstående betingelser for en fratrædelsesord-
ning (se ovenfor) kan der indgås aftale om:
a. tillæggelse af ekstraordinær pensionsalder og/eller et fra-
trædelsesbeløb på op til 6 måneders løn
b. tillæggelse af 3 års pensionsalder og/eller et fratrædelsesbeløb
på op til 3 måneders løn
c. 4 års ekstraordinær pensionsalder.

 

Der kan dog maksimalt tillægges ekstraordinær pensionsalder
til en pensionsalder på samlet 37 år.

 

Private grundskoler kan ved henvendelse  til Fordelingssekre-
tariatet ansøge om 75% tilskud til tilkøbsordningen.  For eftersko-
lernes vedkommende gives ikke tilskud fra Undervisningsministe-
riet.

 

Kapitalbeløbet kan beregnes i Efterlønskassen ved henvendelse
til Lis Aalborg.

 

Fratrædelsesbeløb
En ansat kan med ansættelsesstedet aftale, at der ved frivillig
fratræden udbetales:
a. 1 måneds løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse
b. 2 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse
c. 3 måneders løn efter 18 års uafbrudt beskæftigelse

 

I særlige tilfælde kan der ydes et fratrædelsesbeløb svarende til:
a. 2 måneders løn efter 9 års uafbrudt beskæftigelse
b. 4 måneders løn efter 12 års uafbrudt beskæftigelse
c. 6 måneders løn efter 15 års uafbrudt beskæftigelse

 

Fratrædelsesbeløbene beregnes på samme måde som løn under
sygdom, men der betales ikke pensionsbidrag og feriepenge mv.
af fratrædelsesbeløbet.

 

Skolen kan endvidere imødekomme en ansats ønske om sæd-
vanlig løn i en tjenestefrihedsperiode på højest 7 måneder umid-
delbart forud for fratrædelsestidspunktet. Tilgodehavende ferie
forudsættes så vidt muligt afholdt i tjenestefrihedsperioden.

 

Fastholdelse
For at fastholde en medarbejder, der er fyldt 62 år, i stillingen,
kan skolen:
a. bevilge 1 dags frihed med løn pr. måned. Friheden kan afvik-
les som enkelttimer, halve dage eller hele dage. Betingelserne
aftales med medarbejderen.
b. udbetale en fastholdelsesbonus til en medarbejder, der ud-
skyder sin fratræden til et nærmere aftalt tidspunkt.

Se de seneste nyheder her

 

Indbetaling af pensionsbidrag via PBS.

Skolerne kan nu fremover indbetale pensionsbidrag til Efterlønskassen via PBS betalingssystem.

 

Læs mere her.

 


 

Seneste reguleringsfaktor.

Tjenestemandslønninger ændres til pr.:

1. april 2011: 131,0660 

INFORMATION OMKRING EFTERLØNSKASSEN

 

Efterlønskassens vigtigste arbejdsområder er registrering af medlemmernes optjente pensionsalder og beregningen af pensionen, når den tid kommer.

 

På det seneste er det også en vigtig opgave at opkræve de pensionsbidrag, som indbetales for de tjenestemandslignende ansatte, der har ønsket at forblive medlemmer.

 

Læs mere omkring den daglige drift her.

Efterlønskassen | Smedegade 3, 2. sal | 4200 Slagelse | Tlf.: 58 53 14 84 | FAX: 58 53 14 02 |  E-mail: eft@eft-slagelse.dk