Født ml. 01.07.1939- 30.06.1944

Medlemsvejledning for Efterlønskassen
for lærere i friskolen og efterskolen.
- for medlemmer født mellem 1. juli 1939 og 30. juni 1944.

OM EFTERLØNSKASSEN - HISTORISK OVERSIGT
Efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen" har eksisteret under dette navn siden 1. april 1922. Før den tid hed den "Understøttelseskassen for Lærere og Lærerinder i Friskolen". Efterlønskassen fik samtidig med navneforandringen forbedrede tilskuds-regler fra staten. Medlemmerne betalte dog stadigvæk personlige bidrag til kassen.

Den l. april 1923 var der 237 medlemmer i Efterlønskassen. I 1927 udvides Efterlønskassens område, så den også kunne optage lærere fra statsunderstøttede efterskoler som medlemmer.

Fra 1948 ændres Efterlønskassens vedtægt, så pensionsvilkårene ligestilles med vilkårene for tjenestemandsansatte i folkeskolen, og dette ligestillingsprincip har været gældende siden.

Medlemmerne indbetalte fortsat en præmie, der var bestemt af deres lønindplacering og deres beskæftigelsesgrad, mens statskassen understøttede pensionsordningen.

Folketinget vedtog i juni 1969 en ny tjenestemands- og tjenestemandspensionslov. Med disse love bortfaldt forpligtelsen til at betale et årligt bidrag til pension. Pensioner fra Efterlønskassen blev helt ligestillet med tjenestemandspensionen, og derfor bortfaldt også fri- og efterskolelærernes pensionsbidrag.

Tjenestemandspensionsloven blev ændret igen i maj 1986. Med denne lov bortfaldt sam-ordningsfradraget, (fradrag i folkepensionens grundbeløb for tjenestemandspensionister), der indførtes regulering af den opsatte pension, og det blev muligt at få beregnet - men ikke udbetalt - en fratrædelsesgodtgørelse. I konsekvens heraf blev Efterlønskassens vedtægt ændret i maj 1988.

Da alle lærere i fri- og efterskoler blev overenskomstansatte 1. aug. 1995, ændredes Ef-terlønskassens vedtægt endnu engang. Derefter kan kun de lærere og ledere, der indtil denne dato var optaget, vedblive at være medlem som en personlig ordning. I praksis betyder det, at der kun optages nye medlemmer der overføres fra en anden statsgaranteret pensionskasse, eller fra en statstjenestemandsstilling, (bl.a. folkeskolens lukkede gruppe). Pensionsreglerne er således fastsat i Efterlønskassens vedtægt godkendt i Finansministeriet 31. mar. 2008

Reglerne i Efterlønskassens vedtægt følger Tjenestemandspensionsloven.
 
EFTERLØNSKASSENS DAGLIGE DRIFT
Efterlønskassen ledes nu af en styrelse på fire medlemmer, hvoraf et medlem udpeges af Finansministeriet. De tre andre udpeges af Frie Grundskolers Lærerforening, Efterskoleforeningen og Dansk Friskoleforening. De udpegede medlemmer afgår skiftevis og er valgt for en treårs periode. Styrelsen har ansvaret for Efterlønskassens drift. Den antager en forretningsfører og det nødvendige personale til at forestå den daglige drift.

Efterlønskassens vigtigste arbejdsområder er registrering af medlemmernes optjente pensionsalder og beregningen af pensionen, når den tid kommer. På det seneste er det også en vigtig opgave at opkræve de pensionsbidrag, som indbetales for de tjenestemandslignende ansatte, der har ønsket at forblive medlemmer. Selve pensionsudbetalingerne sker direkte fra statskassen.

I 2010 var der ca. 2.200 aktive medlemmer af Efterlønskassen og ca. 4.900 pensionister. 
 

HVAD INDEBÆRER ET MEDLEMSKAB AF EFTERLØNSKASSEN
Medlemmer af Efterlønskassen optjener pensionsalderår. Ved pensionering beregnes pensionen normalt på grundlag af den optjente pensionsalder og den pensionsgivende løn, d.v.s. skalatrinnet på fratrædelsestidspunktet. Der optjenes derimod ikke penge i Efterlønskassen.

Ved pensionering på grund af alder modtager medlemmet en alderspension. En normal alders-pension opnås ved medlemmets 65. år. Ønsker medlemmet at gå på pension inden det fyldte 65. år, kan medlemmet vælge at gå på førtidspension, dog tidligst fra det fyldte 60.år. Medlemmet er også sikret ved afsked på grund af sygdom i form af svagelighedspension og ved tilskadekomst i tjenesten med en tilskadekomstpension. Endelig er familien sikret ved medlemmers død i form af ægtefællepension og børnepension.

Der gives nedenfor en oversigt over de forskellige pensionsformer med en henvisning til de afsnit, hvori der gives en nærmere uddybning.

Medlemmets egenpension omfatter følgende pensionsformer:
Pensionering på grund af alder:
-  alderspension herunder førtidspension

Pensionering på grund af sygdom:
- almindelig svagelighedspension
- kvalificeret svagelighedspension
- tilskadekomstpension

Medlemmets familie er sikret i form af:
- ægtefællepension
- børnepensionstillæg/børnepension
- efterindtægt

Ved udtrædelse af Efterlønskassen kan pensionssikringen bevares i form af:
- opsat pension
- fratrædelsesgodtgørelse 
 

PASSIVT HVILENDE MEDLEMSKAB
Hvis et medlem fratræder sin stilling under Efterlønskassens område, er der mulighed for at bevare tilknytning til Efterlønskassen i form af passivt eller aktivt hvilende medlemskab.
Det passivt hvilende medlem bevarer sine medlemsrettigheder, herunder retten til svagelighedspension, hvis der opstår sygdom i hvileperioden.(Dog ikke kvalificeret svagelighedspension, hvis man er fyldt 60 år.) Der optjenes normalt ikke pensionsalder under et godkendt passivt hvilende medlemskab.
Hvis et passivt hvilende medlem opnår ny ansættelse i en stilling inden for Efterlønskassens område, bliver medlemmet atter aktivt og optjener igen pensionsalder.
Passivt hvilende medlemskab gives normalt kun i forbindelse med lovfæstede orlovsordninger, i forbindelse med uansøgt afsked og i en periode med tjenestefrihed uden løn. Ansøgninger i særlige tilfælde skal principielt godkendes af Personalestyrelsen. Passivt hvilende medlemskab i forbindelse med uansøgt afsked gives højst i 2 år i alt. Hvert år modtager medlemmet automatisk henvendelse om ansøgning om passivt hvilende medlemskab.
 

AKTIVT HVILENDE MEDLEMSKAB
I særlige tilfælde, f.eks. ved ansættelse i folkeskolen, ved ansættelse i anden stilling med orlov fra skolen og ved organisationsansættelse, kan der med godkendt aktivt hvilende medlemskab fortsat optjenes pensionsalder Det er  en betingelse, at der indbetales pensionsbidrag på 15 % af den pensionsgivende løn til Efterlønskassen. 
 

PENSIONSBEREGNING
Pensionen udbetales som en løbende livsvarig pensionsydelse. Den beregnes ud fra skalatrinnet på fratrædelsestidspunktet (den pensionsgivende løn), og pensionsalderen.
Pensionsalderen regnes fra ansættelsestidspunktet dog tidligst fra det 25. år. Et års ansættelse på fuld tid giver et års pensionsalder. Nedsat tjenestetid omregnes forholdsmæssigt til hele pensionsalderår. Pensionsalderen kan højst blive 37 år.
Den højeste egenpension opnås ved 37 års pensionsalder og udgør 57 % af den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin.

I tabel A ses egenpensionens procentvise andel af lønnen ved den opnåede pensions-alder:

Tabel A

Ud over den procentvise andel af den pensionsgivende løn får pensionister under 65 år et tillæg, som indgår i den samlede pension, det såkaldte under 65-års tillæg. Pr. 1. apr. 2010 ydes et under 65-års tillæg på kr. 1.125,49 pr. pensionsalderår.

Når pensionisten fylder 65 år bortfalder under 65-års tillægget. Fra dette tidspunkt har pensionisten ret til folkepension. Pr 1. jan. 2010 var folkepensionens grundbeløb på kr. 66.646 årligt
Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af pensionen.
 
Tabel B og C viser pensionens størrelse for medlemmer; der er aflønnet på henholdsvis skalatrin 42 og 49, og som pensioneres pr. 1.apr. 2010 og derefter. (se fradragsprocenter i tabel D)

Tabel B:      skalatrin 42 (inkl. under 65-års tillæg ved 62 år)

*Hertil skal lægges folkepension

 Tabel C:     skalatrin 49 (inkl. under 65-års tillæg ved 62 år)

*Hertil skal lægges folkepension

ALDERSPENSlON EFTER 65. ÅR
Et medlem har ret til alderspension ved fratræden efter det fyldte 65. år. Medlemmets samlede ansættelse skal svare til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse. Mindre end 10 år beregnes som en opsat pension.
Fratrædelsestidspunktetkan udsættes; hvorved der optjenes yderligere pensionsalder dog højst 37 år.

FØRTIDSPENSION 60-65 ÅR
Førtidspension er ikke akruelt, da man på nuværende tidspunkt ikke kan gå på førtidspension (efter 30.6.2009)
 
ALMINDELIG SVAGELIGHEDSPENSION
Et medlem er berettiget til svagelighedspension ved afsked på grund af sygdom. Medlemmets samlede ansættelsestid skal svare til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse. Pensionen beregnes på grundlag af den optjente pensionsalder på afskedstidspunktet.
Tilkendelse af almindelig svagelighedspension kræver en lægelig vurdering, der foretages i Helbredsnævnet.
Hvis medlemmet ønsker almindelig svagelighedspension, skal medlemmet rette henvendelse til Efterlønskassen.
Der foretages ikke procentreduktion i svagelighedspensionen, heller ikke hvis den ydes til en person over 60 år.

KVALIFICERET SVAGELIGHEDSPENSION UNDER
Kvalificeret svagelighedspension gives kun ved pensionering før det 60. år.

TILSKADEKOMSTPENSION
Hvis et medlem kommer til skade i tjenesten og afskediges af denne grund, kan medlemmet få en tilskadekomstpension. Det er en betingelse, at Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. Der stilles ikke krav til ansættelsestidens længde.
En tilskadekomstpension beregnes på grundlag af en pensionsalder, der altid fastsættes til 37 år.
 
ÆGTEFÆLLEPENSION
Når et medlem afgår ved døden, er ægtefællen berettiget til ægtefællepension. Det er en betingelse, at ægteskabet blev indgået:
- før afdøde var fyldt 65 år, og
- før afdøde var fratrådt med ret til egenpension, og
- mindst 3 måneder før dødsfaldet.

3 måneders kravet bortfalder, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom efter ægteskabets indgåelse.
Retten til ægtefællepension bortfalder ikke, selv om den efterlevende ægtefælle modtager egenpension eller indgår nyt ægteskab.
Ægtefællepension beregnes efter afdøde ægtefælles optjente pensionsalder, dog udbetales pensionen på grundlag af mindst 15 års pensionsalder.
Ægtefællepensionen udgør 71 % af egenpensionen, og der ydes et under 65-års tillæg til ægtefællepensionister.
 Hvis medlemmet dør som følge af tilskadekomst i tjenesten eller som tilskadekomst-pensionist, udgør ægtefællepensionen det beløb, der gælder for den maksimale pensions-alder på 37 år.
 Ved stor aldersforskel mellem ægtefællerne sker der nedsættelse af pensionen. Hvis forskellen mellem ægtefællernes alder fratrukket ægteskabets varighed er mere end 10 år; beregnes fradraget med 2 pct. for hvert år forskellen overstiger 10 år.
Retten til ægtefællepension berøres ikke af separation.
Ved skilsmisse kan hustruen - men ikke manden - efter enkepensionsloven fra 1941 - bevare retten til ægtefællepension (enkepension), hvis
- ægteskabet har varet mindst 5 år, og
- der påhviler manden pligt til at yde underholdsbidrag til hustruen, og
- det ikke ved skilsmissen er bestemt, at hustruen ikke bevarer sin ret til enkepension.

Ved separation og skilsmisse medregnes en ægtefælles ret til pension ikke ved bodelingen, da pensionsretten er en personlig rettighed.
 

Ved registreret partnerskab finder reglerne om ægtefællepension anvendelse, dog ikke de særlige regler om enkepension efter skilsmisse.
Papirløse samlivsforhold giver ikke ret til ægtefællepension.
 
BØRNEPENSIONSTILLÆG OG BØRNEPENSION
Et pensioneret medlems børn under 21 år er berettigede til børnepensionstillæg. Børnepensionstillægget udgør pr. 1. april 2010 kr. 15.593,76 årligt.
Hvis et medlem eller pensioneret medlem afgår ved døden, er medlemmets børn under 21 år berettigede til børnepension. Børnepensionen udgør pr. 1. april 2010 kr. 29.592,84 årligt. Til forældreløst barn udgør børnepensionen kr. 59.185,68 årligt.
Både børnepensionstillæg og børnepension udbetales til barnets nemkonto.
 
EFTERINDTÆGT
Når et pensioneret medlem dør; fortsætter udbetalingen af den hidtidige pension som efterindtægt til de efterladte (ægtefællen eller børnepensionsberettigede børn) i 3 måneder. Herefter vil udbetaling af eventuel ægtefælle- og/eller børnepension blive iværksat.
Efterindtægt udgør for hvert måned et beløb svarende til den sidst udbetalte pension.
Økonomistyrelsen får automatisk fra CPR-registeret oplysning om dødsfald og sørger for udbetaling af efterindtægt og pension til de efterladte.

OPSAT PENSION
Et medlem, der udtræder af pensionsordningen uden ret til egenpension, vil få beregnet en opsat pension. Det er en betingelse, at medlemmet har en pensionsalder på mindst 3 år. Dog kan opsat pension beregnes på mindre end 3 år efter uansøgt afsked.
Opsat pension beregnes på grundlag af skalatrinnet og pensionsalderen på fratrædelsestidspunktet.
Den opsatte pension udbetales automatisk af Statens Administration fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år.
 
INFORMATION
Hvis du er interesseret i yderligere oplysninger, kan du kontakte Efterlønskassen

Breve sendes til;

Efterlønskassen, Smedegade 3, 2. sal, 2400 Slagelse

Tlf.: 58 5314 84 (kl. 9-14) eller fax 58 53 14 02

eft@eft-slagelse.dk

HUSK: Inden du siger op - især med henblik på pensionering

- så henvend dig i god tid til Efterlønskassen.